Handelsbetingelser

Handelsbetingelser, marts 2017
Følgende handelsbetingelser er gældende for alle købsaftaler foretaget på:
Gaveideer.dk
Gaveideer.dk er en del af Geschenkidee D&A GmbH, efterfølgende kaldt ”Gaveideer” eller ”vi”. Ved køb gennem vores webshop acceptere ”du” eller ”kunden” disse handelsbetingelser.

Generelle oplysninger:

Gaveideer.dk
En del af Gescenkidee D&A GmbH
Eberswalder Straße 6-9
10437 Berlin
Tyskland

Dansk momsnr.: DK12865260
Tysk momsnr.: DE281888778


E-mail: info@gaveideer.dk
Tlf.: 8987 5508

 

1         Ansvarsfraskrivelse

1.1        Tilbud i vores webshop

Præsentationen af tilbud i vores webshop er ikke juridisk bindende tilbud, men blot et tilbud med mulighed for at gøre krav på et tilbud.

1.2        Bestilling af flere varer/gavekort fra vores webshop i samme ordre

Ved bestilling af flere varer og/eller gavekort på én gang, hvor vi af ukendte årsager ikke kan levere alle de ønskede varer i bestillingen, antager vi, at du er interesseret i alle de enkelte tilbud, selvom den fulde ordre ikke kan leveres. Vi er derfor berettiget til at gennemføre levering til kunden af de enkelte dele af ordren, selvom ikke alle de ønskede produkter/gavekort kan leveres.

1.3        Din ordre/frist for accept af ordren

En retslig forpligtelse i henhold til et tilbud (vare eller gavekort) på vores webshop sker først, når der klikkes ”Gennemfør ordre” som sidste skridt i købsprocessen (dvs. at processen for valg af produkter og antal, klik på ”Indkøbskurv”, ”Opdater indkøbskurv”, ”Til kassen”, indtastning af betalingsoplysninger, leveringsadresse og forsendelsesmetode ikke er bindende, før du klikker ”Gennemfør ordre”). Før klik på knappen ”Gennemfør ordre” kan du til enhver tid se indholdet af din indkøbskurv og ændre din ordre. Vores accept af din ordre kan finde sted inden for en periode på syv dage efter modtagelsen af din ordre.

Efter bestilling vil du via e-mail modtage en elektronisk ordrebekræftelse, som gengiver oplysninger fra din bestilling. Denne bekræftelse indeholder som regel også vores bekræftelse af dine betalingsoplysninger (især hvis du har valgt betaling med kreditkort, PayPal eller forudbetaling). Vores handelsbetingelser kan til enhver tid findes under ”Handelsbetingelser”.

1.4        Vores accept af din ordre

Vi bestræber os på at levere alle vores tilbud, alle bestilte varer og/eller oplevelser. I sjældne tilfælde, hvor levering/opfyldelse af enkelte produkter eller oplevelsesgavekort ikke er mulig, forbeholder vi os retten til at levere den resterende del af bestillingen. Såfremt vi ikke bekræfter din ordre, med f.eks. ordrebekræftelse eller en særskilt e-mail, bekræftes denne:

  • elektronisk med faktura til dig eller i papirform (elektronisk faktura sendes til den oplyste e-mail).
  • ved levering af varen (dvs. levering af varen eller levering af gavekort elektronisk eller i papirform).

2         Reklamation og garanti

Når du handler på Gaveideer.dk, foregår dette med 24 måneders reklamationsret på fabrikationsfejl og -mangler. Modtager du en defekt vare, bedes du kontakte os inden for rimelig tid – gerne hurtigst muligt – med en detaljeret beskrivelse af fejlen. For varer med reklamationsberettigede fejl og mangler, som ikke er opstået som følge af fejlagtig brug eller anvendelse af produktet, kan du:

  • Sende varen retur og få et erstatningsprodukt eller værdigavekort
  • Sende varen retur og få pengene tilbage
  • Få et afslag i prisen, som kan benyttes til reparation afhængig af situationen

For alle reklamationer ret da venligst henvendelse til kundeservice på info@gaveideer.dk. Er din reklamation berettiget, får du en returetikette, som dækker fragtomkostninger retur til os. Du skal anvende denne returetikette for at sende pakken retur til os. Sæt returetiketten tydeligt på pakken og aflever den på dit lokale posthus. Der kan gå op til 14 dage fra du sender returvaren, til du modtager et nyt produkt eller får pengene retur.

3         Levering

Oveni de oplyste priser for alle varer på vores webshop kommer leveringsomkostninger. Yderligere oplysninger omkring leveringsomkostninger findes under det enkelte produkt eller på webshoppen under ”Levering”.

Leveringsomkostninger er 39,- kr. for alle køb under 499,- kr. og leveres med PostNord. Levering vil typisk tage 2-5 hverdage. 

4         Betalingsformer

Mulige betalingsformer for bestillinger på webshoppen:
Betalingskort/kreditkort: MasterCard, Visa/Dankort og American Express.
Sikker betaling gennem SSL-forbindelse.
PayPal-konto: Gaveideer.dk*

*(Paypal-kontoen tilhører Geschenkidee GmbH)

 

5         Lagring af købsaftale

Vi gemmer alle købsaftaler og sender dig alle de nødvendige informationer og handelsbetingelser via e-mail. Handelsbetingelserne kan til enhver tid tilgås på hjemmesiden. Du kan finde yderligere informationer om dine forhenværende bestillinger ved at logge ind som kunde på vores hjemmeside. Vi gemmer dine ordreoplysninger indtil udløbet af den lovbestemte garantiperiode eller indtil gyldighedsfristen for gavekortet er udløbet.

6         Sprog for aftaleindgåelse

På Gaveideer.dk afvikles bestillinger og købsaftaler på dansk.

7         Gavekort

På Gaveideer.dk findes der tre forskellige typer gavekort:

  • Oplevelsesgavekort – gavekort til en specifik oplevelse hos en af vores leverandører. Her fungerer Gaveideer.dk som mellemmand.
  • Produktgavekort – gavekort til indløsning af et specifikt produkt
  • Værdigavekort – gavekort med en værdi, som kan bruges frit på Gaveideer.dk

For alle gavekort gælder, at de skal indløses på Gaveideer.dk.

Nedenstående er specificerede handelsbetingelser for de forskellige gavekort.

8         Oplevelsesgavekort

8.1        Køb af oplevelsesgavekort

Ved køb af oplevelsesgavekort modtager du (elektronisk eller i papirform) et gavekort, som giver dig retten til at betale for en oplevelsesydelse hos en forudbestemt leverandør af f.eks. faldskærmsudspring, vinsmagning eller kroophold. Gavekortet er begrænset til en specifik leverandør af den pågældende oplevelse, og Gaveideer.dk er blot formidler af oplevelsesgavekortet. Vi hæfter ikke for gennemførelsen af oplevelsen eller for oplevelsens kvalitet. Det er oplevelsesleverandøren alene, der har fuldt ansvar for oplevelsen, og til denne skal alle reklamationer og kontakt vedrørende oplevelsen rettes.

Billeder anvendt til præsentation af oplevelsen tjener som illustration og eksempel for oplevelsen (eksempelvis er et billedet af et køretøj ikke nødvendigvis det præcise køretøj, der anvendes hos oplevelsesleverandøren).

8.2        Overdragelse/indløsning af oplevelsesgavekort

Oplevelsesgavekort kan overføres til andre personer. Oplevelsesgavekortet kan indløses af indehaveren af oplevelsesgavekortet eller den anmærkede kode.

Indløsning af oplevelsesgavekortet udføres ved at indtaste koden fra gavekortet på vores hjemmeside (www.gaveideer.dk/indlos). Efter indløsning af gavekortet finder du de nødvendige oplysninger omkring leverandøren af oplevelsen. Indløsning af oplevelsen er kun mulig hos os og ingen tredjeparter.

Ved indløsning af gavekortet på vores hjemmeside konverteres dit gavekort fra gavekort til kupon, der kan anvendes som betaling hos oplevelsesleverandøren. Udstedelsen af et nyt eller separat gavekort til leverandøren er derfor ikke nødvendigt. Gavekortet skal forelægges leverandøren ved indløsning/betaling af oplevelsen. Indløsning af gavekortet er kun gyldigt hos den pågældende leverandør og ikke hos tredjeparter. For at gøre krav på oplevelsen kontakter du leverandøren via de kontaktoplysninger du får ved indløsning af gavekortet på vores hjemmeside. Hos oplevelsesleverandøren aftaler du tidspunkt for oplevelsen m.m.

Ved indløsning af oplevelsesgavekort henvises til samarbejdspartnerens handelsbetingelser. Såfremt du efter indløsning ikke er indforstået med leverandørens handelsbetingelser, kan du inden for 2 år fra købstidspunktet ombytte eller refundere gavekortet hos os og få købsbeløbet udbetalt.

 

8.3        Gennemførsel af oplevelser/leverandørbetingelser

Oplevelser gennemføres af leverandøren, som har eneansvar for oplevelsen. For oplevelsen er leverandørens kontraktvilkår (herunder almindelige vilkår, handelsbetingelser og afbestillingsregler) og retningslinjer for oplevelsen gældende. Vi er som mellemmand kun ansvarlige for, at du kan gøre krav på oplevelsen hos leverandøren, men ikke for hvorledes leverandøren udfører eller leverer oplevelsen. Skulle der opstå problemer eller uenigheder under selve oplevelsen må du derfor rette kontakt til leverandøren.

Vi gør særligt opmærksom på følgende:

  • Oplevelsesleverandøren alene er ansvarlig for booking og reservation.
  • Flere oplevelser er præget af sæsonsvingninger, hvorfor vi anbefaler at kontakte leverandøren hurtigst muligt for booking/reservation af oplevelsen.
  • Det anbefales, at du ikke foretager andre rejseplaner og bookinger før leverandøren har bekræftet booking af oplevelsen.
  • Møder du ikke op på det aftalte tidspunkt for oplevelsen vil oplevelsesydelsen i de fleste tilfælde være tabt.
  • HUSK at medbringe oplevelsesgavekortet og at fremvise dette til leverandøren!

8.4        Garanti og ansvar

Krav i forhold til manglende bestemmelse, mangler ved oplevelser eller skader pådraget i forbindelse med oplevelsesydelsen rettes udelukkende mod leverandøren. Vi påtager os intet ansvar.

8.5        Begrænsninger

Oplevelsesgavekort udløber 2 år efter købstidspunktet. Overførsel af gavekortet fører ikke til en forlængelse af gyldighedsperioden.

9         Produktgavekort

9.1        Køb af produktgavekort

Produktgavekort kan anvendes til erhvervelsen af et bestemt produkt på Gaveideer.dk.

9.2        Overdragelse/indløsning af produktgavekort

Produktgavekort kan overføres til andre personer. Produktgavekortet kan indløses af indehaveren af produktgavekortet eller den anmærkede kode. Indløsning af produktgavekort gennemføres ved at indtaste den angivne kode på vores hjemmeside (web-adressen er angivet på gavekortet). Indløsning af produktgavekort er kun muligt hos os og ikke hos tredjeparter.

9.3        Begrænsninger

Produktgavekort udløber 2 år efter købstidspunktet. Overførsel af gavekortet fører ikke til en forlængelse af gyldighedsperioden.

10    Værdigavekort

10.1    Køb af værdigavekort

Værdigavekort udstedes med en bestemt værdi i kr. Et værdigavekort kan indløses til produkter eller oplevelser på Gaveideer.dk. Ved indløsning modregnes beløbet fra værdigavekortet den samlede pris for det valgte produkt/oplevelse. Dvs. at hvis værdigavekortets værdi er under prisen på varen/oplevelsen, skal du betale differencen. Er værdibeviset over prisen for varen/oplevelsen, kan du gøre krav på et nyt værdigavekort med det resterende beløb. For at gøre krav på et nyt værdigavekort med det udestående beløb, kontakt da kundeservice på info@gaveideer.dk og oplys:

  • Gavekortskode
  • Ordrenummer

Det er ikke muligt at ombytte værdibeviser til kontanter.

10.2    Overdragelse/indløsning af værdigavekort

Værdigavekort kan overføres til andre personer. Værdigavekort kan indløses af indehaveren af værdigavekortet eller den anmærkede kode. Indløsning af værdigavekort gennemføres ved at indtaste den angivne kode på vores hjemmeside. Indløsning af værdigavekort er kun muligt hos os og ikke hos tredjeparter.

10.3    Begrænsninger

Værdigavekort udløber 2 år efter købstidspunktet. Overførsel af gavekortet fører ikke til en forlængelse af gyldighedsperioden.

11    Ombytning af gavekort

Du har (mod et ekspeditionsgebyr på 100,- kr.) mulighed for at ombytte et ”ældre” oplevelsesgavekort til et eller flere nye oplevelses- eller produktgavekort. Samme ombytningsregler gør sig gældende for produktgavekort. Er prisen for det nye gavekort lavere end værdien af det gamle, bortfalder differencen. Er prisen for det nye gavekort inkl. ekspeditionsgebyret højere end det gamle gavekort, skal du betale differencen. I begge tilfælde vil du skulle betale ekspeditionsgebyret. Det er ikke muligt at ombytte flere gavekort til ét nyt gavekort.  Rettigheder for nye gavekort udløber inden for den samme periode, hvor de gamle gavekort/gavebeviser udløber. Dvs. at ombytning til et nyt gavekort ikke forlænger den oprindelige forældelsesfrist.

12    Fortrydelsesret og retur

Du har retten til at fortryde og dermed annullere købsaftalen uanset årsag inden for 30 dage. Fortrydelsesretten udløber 30 dage efter den dag, hvor du har modtaget dit produkt/gavekort. Du skal inden 30 dage fra modtagelse af produkt/gavekort informere os om, at du ønsker at fortryde dit køb. Dette gøres ved at anvende nedenstående returformular eller ved henvendelse til kundeservice på info@gaveideer.dk. Ved sidstnævnte gør da venligst klart, at du ønsker at gøre brug af din fortrydelsesret. Oplevelsesgavekort kan ombyttes eller refunderes 2 år fra købstidspunktet.

12.1    Returnering

Du skal sende din vare retur til os uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter du har meddelt os, at du ønsker at gøre brug af din fortrydelsesret. Du skal selv dække udgifter for varens returforsendelse og bærer ansvar for varen, fra du modtager den.

Som forbruger kan du teste varen ligesom i en fysisk butik, inden du fortryder købet. Dog hæfter du for forringelse, der kan betragtes som værende unødvendige for at vurdere varens egenskaber. Hvis varens værdi er forringet af f.eks. ridser, manglende emballage, pletter, lugt, røg, sved eller lignende, har vi retten til at vurdere tabet af varens salgsværdi og fratrække beløbet i returbeløbet. Værdiforringelsen kan i visse tilfælde blive 100 %, hvis vi vurderer at varen ikke længere kan sælges.

12.2    Tilbagebetaling af købsbeløbet

Hvis du fortryder dit køb, får du det betalte beløb for varen retur. Hvis vi vurderer, at du er ansvarlig og hæfter for en værdiforringelse, fratrækkes denne købsbeløbet. Hvis du gør brug af din fortrydelsesret, refunderer vi alle betalinger for ordren modtaget af dig, herunder også den billigste standard leveringsomkostning. Dvs. at leveringsomkostninger, der på baggrund af dit valg ligger over standard leveringsomkostninger, ikke refunderes. Du modtager din refusion uden unødig forsinkelse, og som udgangspunkt refunderer vi returbeløbet senest 14 dage fra den dag, vi har modtaget din meddelelse omkring ønske om retur.

Tilbagebetaling gennemføres med samme betalingsmiddel, som det benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har angivet noget andet.

Vi er berettiget til at tilbageholde returbetalingen, indtil vi har modtaget varen retur, medmindre du inden da har fremlagt gyldig dokumentation for at have returneret den.

For at returnere en vare:

  • Skriv til info@gaveideer.dk eller ring på tlf.: 8987 5508 hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp til at returnere en vare
  • Print og udfyld returformular og returseddel
  • Vedlæg returformular i returpakken og sæt returseddel ansvarligt fast på pakken
  • Aflever pakken på det lokale posthus

Vi gør særligt opmærksom på:

  • Har du betalt med betalingskort udbetales returbeløbet til samme kort og kan ikke udbetales til anden konto
  • Som kunde er du ansvarlig for at kunne bevise, at du har sendt pakken retur - gem derfor altid pakkekvitteringer
  • Husk at angive om du ønsker pengene retur, eller om du ønsker et værdigavekort til Gaveideer.dk
  • Har du betalt med et gavekort, kan du ikke få pengene retur, dog kan du få udstedt et nyt gavekort
  • nsker du at sende pakken retur på anden vis, hæfter du selv for alle returomkostningerne

12.3    Afvigelser fra fortrydelsesretten

De under afsnit 12 beskrevne fortrydelsesrettigheder gælder ikke for følgende:

  • Varer som af hygiejniske eller sundhedsmæssige årsager er plomberet eller forseglet. Eksempelvis parykker, undertøj, oppustelige produkter, sminke, fødevarer, erotiske varer, plantevarer, strømper og andre engangsvarer. Åben derfor ikke emballagen for disse produkter, hvis du ønsker at returnere dem.
  • Batterier efter de er taget i brug eller testet, da de anses som en engangsvare
  • Personaliserede varer, dvs. varer, der ikke er præproducerede, men er produceret eller færdiggjort efter særligt ønske eller valg truffet af kunden
  • Varer med begrænset brugs/anvendelsestid eller kort udløbsdato
  • Varer, der ved levering på grund af deres indhold er uadskillelige med andre varer
  • Varer, som indeholder lyd- eller billedoptagelser eller computersoftware i en forseglet pakke, hvis forseglingen er blevet fjernet efter levering.
  • Levering af aviser, tidsskrifter eller magasiner
  • Købsaftaler om levering af tjenesteydelser på områder som ophold, udlejning af køretøj, levering af mad og drikkevarer samt andre tjenester i forbindelse med fritidsaktiviteter, hvis aftalen er specificeret til en bestemt dato eller periode.
  • Oplevelsesgavekort kan ikke refunderes, når kunden har aktiveret og booket oplevelsen hos vores samarbejdspartner

Persondatapolitik

For at du kan indgå aftale med os, har vi brug for følgende oplysninger:
Navn, adresse, tlf.nr. og e-mailadresse. Vi registrerer og videregiver dine personoplysninger for at kunne levere varen til dig.

Personoplysninger indsamlet af Gaveideer.dk registreres hos Geschenkidee GmbH og opbevares i fem år, hvorefter oplysningerne slettes.

Den dataansvarlige hos Geschenkidee GmbH er CEO Leandro Sanchez.

Som registreret bruger hos Gaveideer.dk har du altid ret til at gøre indsigelse mod registrering af personfølsomme data. Du har også ret til indsigt i, hvilke oplysninger, der er registreret om dig. Disse rettigheder følger persondataloven, og du kan gøre krav på oplysningerne ved at rette henvendelse til: info@gaveideer.dk

Klageadgang

Hvis du vil klage over dit køb, skal du rette henvendelse via: info@gaveideer.dk

Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du indgive en klage til relevante nævn på området, såfremt betingelserne herfor er opfyldt.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Carl Jacobsens vej 35
2500 Valby

Den offentlige forbrugerportal

Er du forbruger med bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens online klageportal her

Handelsbetingelserne er senest opdateret 08.06.2017

^2017-06-29T02:23:40+00:00